For nyligt bragte Information en kronik af landets udviklingsminister, Dan Jørgensen, der bar titlen ”Danmark går forrest i kampen om at nå Verdensmålene”. I kronikken fremhæver ministeren Danmarks rolle som en førende aktør og inspirationskilde for andre lande i bestræbelserne på at nå Verdensmålene, dog uden at give megen spalteplads til, hvad der gøres politisk for at Danmark når i mål på nationalt plan. I 2030-panelet værdsætter vi, at ministeren sætter fokus på Verdensmålene og den grønne omstilling, men der er samtidig brug for mere national handling hvis vi skal nå i mål i Danmark.
Lige nu går udviklingen i verden på de fleste af de 17 målområder nemlig i den forkerte retning, ja verdens tilstand er faktisk ringere i dag, end i 2015, hvor Verdensmålene blev vedtaget i historisk enighed på FN’s generalforsamling.
Ministeren nævner, at Danmark ligger blandt de fem lande i verden, der er længst med hensyn til at nå Verdensmålene. Vi har utrolig meget at være stolte over i Danmark, men vi har også et meget stort aftryk på mennesker og klode. Vi har meget langt igen for at komme i nærheden af selv at opfylde verdensmålene. Det ville derfor være oplagt, at vi i Danmark viser vejen og selv trækker i arbejdstøjet og arbejder seriøst og målrettet på nye løsninger i stedet for kun at se ud over landets grænser og skubbe på den internationale indsats. Vi skal både skubbe på den internationale indsats, men vi skal også vende blikket mod vores egen baghave og tale mere om vores egen reelle indsats.
Hvis vi skal opfylde Verdensmålene, så vil det betyde samfundsforandringer, der berører os alle. Verdensmålene handler – med resolutionens egne ord – om at transformere verden. Disse forandringer rummer imidlertid nye muligheder for mennesker og kloden, da alt dette jo handler om at udvikle og skabe en bedre og anden verden for os selv og vores børn og børnebørn. Det er dét, der er den virkelige pointe i alt dette: Vi skal skabe en bæredygtig verden, en mere retfærdig og lige verden, eller med FN-ordene: En verden, hvor ingen lades tilbage.
Forandringerne vedrører os alle – både erhvervslivet, forbrugerne og borgerne – og alle skal selvfølgelig være med til at gennemføre de ændringer, som den bæredygtige, grønne omstilling kræver. Men til dét er der brug for brede samarbejder, politisk bevågenhed og konkret handling – ikke mindst fra Folketingets medlemmer og landets ministre. Hvis vi for eksempel kigger på mål 12, der handler om sikre ansvarligt forbrug og produktion, har vi i Danmark en udfordring, som er knyttet til vores udledning af CO2 og omfattende forbrug. Den danske befolknings samlede ressourceforbrug er langt fra bæredygtigt, da vi bruger fire gange så mange ressourcer, som det Jorden kan regenerere. Ifølge en ny lanceret Circularity Gap Report er Danmark kun 4 % cirkulær, og betyder at 96% af vores forbrug slet ikke genanvendes. Her er Danmark langt bagud før vi er på niveau med andre europæiske lande.
Kigger vi på mål 14, Livet i havet, og mål 15, Livet på land, er der også god grund til at sætte skub i mere handling for at sikre biodiversiteten i Danmark. Danmark er for eksempel det land i EU med mindst beskyttet natur og kun fem procent af naturen befinder sig i god stand. Og I vores kyst- og havmiljø står det særlig slemt til. Udledningen af kvælstof i danske farvande er – på trods af forbedringer – fortsat for høj i forhold til målsætningen om ”god økologisk stand”, og har både en negativ indvirkning på livet i havet og for livet på land.
Om lidt rejser Dan Jørgensen sammen med en delegation af danske ministre, politikere og civilsamfund til New York for at deltage i SDG Summit, der er verdens største topmøde for Verdensmålene. Danmark er et af de lande i verden med flest ressourcer, uddannet arbejdskraft og ambitiøse virksomheder og vi har så mange gode forudsætninger for nytænkning og modige løsninger for fremtiden. Vi håber, at SDG Summit, kan være en kærkommen lejlighed til at sætte handling bag ordene når Danmark fremlægger sin plan for den omfattende samfundsomstilling vi står overfor.
