| Mål 12 har stor betydning for de fagområder, som Det Kongelige Akademi uddanner i – Arkitektur, Design, Konservering. Rektor Lene Dammand Lund fortæller, hvordan akademiets forskere og studerende arbejder kreativt med at knække kurven for vores forbrug. |
I 2024 har 2030-panelet særligt fokus på Mål 12, hvor Danmark i særlig grad halter bagud. Hvorfor mener du, at fokus på Mål 12 er særlig vigtigt at tage hånd om?
Vores forbrug i Danmark overstiger langt de ressourcer, der tilkommer os set fra et globalt perspektiv. I år nåede Danmark Earth Overshoot Day allerede den 16. marts. Vi er på linje med Oman og USA.
Mål 12 har en meget stor betydning for de fagområder, som vi uddanner i på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. Vores kvadratmeterforbrug til boliger er fordoblet de seneste 60 år. Vores tøjforbrug er stigende. Selvom debatten om forbrug fylder i offentligheden, så er kurven lang fra knækket.
Derfor undersøger vi, hvordan design og arkitektur kan bidrage til at skabe en ny forbrugskultur, der forbruger markant færre af naturens ressourcer og baserer sig på cirkularitet. Hvordan vi kan indrette os langt mere smart, både på individ- og samfundsniveau. Hvordan kan vi for eksempel gøre produkter lavet af genbrugsmaterialer attraktive og til forbrugernes foretrukne valg? Hvordan kan vi indrette byer ud fra principper om cirkularitet? Hvordan skaber vi kvalitet og lang holdbarhed?
Her kan arkitekter og designere noget helt særligt. De kan være med til at skabe nye fælles kulturelle værdier og præferencer, der svarer på de udfordringer, vi har. De kan gøre det nødvendige funktionelt, æstetisk og holdbart. I forhold til det sidste er vores konservatorer eksperter.
Ifølge tænketanken Ellen MacArthur Foundation bliver 80% af et produkts evne til at indgå i en cirkulær økonomi bestemt i den tidlige designfase. Det kan omhandle alt fra brugerdreven design til design af bæredygtige forretningsmodeller. Det er selvfølgelig et ansvar vi tager på os!
Hvordan arbejder I med mål 12 på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering?
Mode- og tekstilbranchen efterlader et massivt miljø- og klimaaftryk. Tøj og tekstiler er det forbrugsområde, der har den fjerdestørste miljø- og klimapåvirkning i Europa næst efter mad, boliger og transport. Den er blandt de tre sektorer, der har størst forbrug af vand og landareal, og blandt de fem sektorer, der har størst forbrug af råmaterialer og drivhusgas-udledninger.
Vi anser det for at være en obligatorisk opgave at skabe ny viden og uddanne den nye generation af designere til at kunne bidrage til at tackle dette massive problem. Vi oprettede derfor i 2020 et helt nyt
kandidatprogram i mode og tekstil ” Fashion, Clothing and Textiles; New Landscapes for Change”. Programmet har til formål at give de studerende forudsætninger for, at skabe nye og attraktive tilgange til mode, tøj og tekstiler, der ikke belaster klodens ressourcer.
De studerende arbejder med afsæt i danske designtraditioner – med brugerforståelse – og inddragelse – og udvikler deres projekter i samarbejde med andre fagligheder og erhverv. De lærer for eksempel at identificere materialemæssige muligheder, der kan nedbringe ressourceforbruget. De undersøger, hvordan brugeroplevelser af mode, tøj og tekstiler kan inspirere til designprocesser, der er rettet mod lang levetid og cirkularitet. Og de lærer at anvende systemtænkning og strategiske og samarbejdsmæssige designtilgange, der kan styrke deres egne roller som forandringsagenter.
Hvad er der kommet ud af jeres indsats?
Siden vi, som den første uddannelsesinstitution i Danmark, valgte at sætte fokus på FN’s verdensmål i 2016 – har over 1500 arkitekt- og designstuderende arbejdet med målene i deres afgangsopgaver. Det har sat en kurs for uddannelse og forskning på Det Kongelige Akademi. Det har også medført, at vi har øget vores samarbejder med eksterne parter, hvor målet har været at udvikle ny løsninger på tværs af fagligheder og brancher. Og så har det naturligvis betydning i virksomheder og organisationer, som dimittenderne får ansættelse i.
Hvad har været de største udfordringer?
Vi er oppe imod en kulturforandring, der ikke er set siden industrialiseringen. Men hvor den udviklede sig over flere århundreder, skal de problemer vi står overfor nu – løses inden for en kort årrække.
Der er fra politisk hold meget store forhåbninger til at teknologi vil løse problemerne for os. Men vi er ude i et større ærinde, hvor det også handler om ændring kultur, værdier og identitet, og det er et langt sejt træk. Jeg oplever, at vores forskere og studerende er dybt engagerede, men det er en udfordring at få vendt et primært teknologisk fokus til en forståelse af, at vi skal arbejde på tværs af fagligheder og sektorer. Det tværgående har trange kår i en sektor, der har haft silotænkning og siloorganisering i årtier.
På akademiet er vi optagede af at skabe billeder på en tillokkende ny måde at leve og forbruge på.
Hvad er den særlige værdi ved at gå med en sweater, som din mor brugte da hun var ung? Hvordan kan et slidt jakkesæt ældes med ynde? Hvordan kan det nye trægulv lavet af brædder fra det udtjente brændeskur, få en særlig affektionsværdi og æstetik. Hvordan kan lampen lavet af svampe blive et nyt designikon.
Hvordan bliver det bedre at bo på 80 i stedet for på 200 m2? Billeder og drømme skal gå hånd i hånd med nye teknologiske løsninger. Her er det ikke kun forskning, der skal til, men også kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som man ikke kan få fondsstøtte til.
Hvordan kommer I på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering til fremadrettet at arbejde med Mål 12?
Uddannelse og forskning har en central rolle i forhold til FN’s Verdensmål. Vi er meget optagede af, hvordan vi kan uddanne de nye arkitekter og designere, så de både kan innovere og samtidig indgå i og bidrage til udvikling af det eksisterende erhvervsliv.
I forlængelse af vores vision og strategi på Det Kongelige Akademi, hvor omdrejningspunktet er, at vi skal skabe løsninger, der gavner det fælles og planeten, er vi meget optagede af at blive ved med at udvide vores samarbejde på tværs af fagligheder. Hvis vi skal bidrage til at omstille arkitekt- og designbrancherne til at forbruge færre ressourcer, at arbejde cirkulært, at inddrage borgere i en paradigmatisk forandring, så har vi brug for at gøre det sammen med andre fagligheder.
