Danskernes forbrug og affaldsproduktion stiger fortsat, viser 2030-panelets nye Verdensmålsrapport om, hvordan det går med udvalgte Verdensmål i Danmark. Formanden for Folketingets 2030-netværk, Marianne Bigum og 2030-panelet, der rådgiver netværket om FN’s Verdensmål, efterlyser politiske initiativer til at nedbringe danskernes overforbrug. Rapporten debatteres ved en høring på Christiansborg torsdag den 2. maj kl. 12:00-14:00.
Om Verdensmålsrapporten 2023/2024
2030-panelets Verdensmålsrapport for 2023/2024 har fokus på fire Verdensmål, som FN prioriterede at rette fokus på i 2023 på sit årlige såkaldte High-Level Political Forum: mål 6 om rent vand og sanitet, mål 7 om bæredygtig energi, mål 9 om industri, innovation og infrastruktur og mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. Rapporten giver desuden en status på mål 12, om ansvarligt forbrug og produktion, der er en fast del af 2030-panelets rapportering, idet Danmark har markante udfordringer på netop det område.
2030-panelets Verdensmålsrapport er baseret på data fra Danmarks Statistiks Baggrundsrapport om FN’s Verdensmål.
Hver dansker forbruger i gennemsnit 188 kg emballage om året
Overforbrug og manglende evne til at producere bæredygtigt er til stadighed et af de områder, hvor Danmark halter mest bagud. Allerede den 16. marts i år havde vi her i landet forbrugt de ressourcer, som jorden kunne nå at gendanne på et år. Det er 12 dage tidligere end sidste år. Hvis alle forbrugte som danskerne, havde vi brug for 4,8 jordkloder. Bortset fra et lille fald i affaldsproduktionen fra husholdningerne er affaldsproduktionen støt stigende i alle brancher. Det samme er forbruget af pap- og papiremballage, hvor vi forbruger, hvad der svarer til 188 kg om året pr. dansker.
Det er en bekymrende udvikling, mener Sara Krüger Falk, direktør for UN Global Compact Network Danmark og formand for 2030-panelet:
Vi har en forpligtelse overfor fremtiden og de næste generationer til at omstille os i en bæredygtig retning. Trækket på jordens ressourcer er alt for højt, og udviklingen går desværre i den forkerte retning med stigende overforbrug. Det kræver omstilling fra alle dele af samfundet, både virksomheder, offentlige institutioner og individer. Men der er brug for samarbejde og fælles retning, og her har vi brug for, at politikere og regeringen tager ansvar og viser vejen.
Tallene i rapporten understreger behovet for en ny politisk handlingsplan for Verdensmålene, konstaterer Marianne Bigum, formand for Folketingets 2030-netværk:
Vi har den teknologi og viden, der skal til for at leve, handle og producere mere ansvarligt. Men omstillingen kan ikke drives af borgere, virksomheder, enkelte brancher eller sektorer alene. Der er brug for politisk lederskab, der sætter retning, prioriterer og koordinerer på tværs af ministerier og ressortområder. Der er brug for en ny ambitiøs handlingsplan for, hvordan vi i Danmark vil leve op FN’s Verdensmål.
Uddrag fra Verdensmålsrapporten 2023/2024, som du kan læse mere om her:
- Brugen af pap- og papiremballage i Danmark er stærkt stigende
- Særligt bygge- og anlægsbranchen bidrager med en stor del af stigningen i affaldsproduktionen
- Tredobling af pesticider i danskernes drikkevand
- Landbrug, skovbrug og fiskeri står for den største CO2-udledning i forhold til den økonomiske værditilvækst
- Skibsbranchen og rederierne er store bidragydere til klimabelastningen
- Boligudgifterne er en stadig større byrde, især for lavindkomstgrupperne.
