​Læs eller genlæs formand for 2030-Panelet, Steen Hildebrandts, tale “De bæredygtige handlingers årti” ved konferencen “A Decade to Action” på Christiansborg d. 9. september 2020.

 

De bæredygtige handlingers årti

​Deres kongelige højhed! Ærede forsamling!

Verdensmålene er det største håb for verdens udvikling, der nogensinde er formuleret. Verdensmålene er ikke et problem, som skal løses; de er en mulighed, som skal gribes. Verdensmålene handler om en mere værdig, mere sund, mere retfærdig og en mere lige verden. En sådan verden kommer ikke af sig selv. Der skal handles. Et årti til handling, 10 meget vigtige år. Ti år, der bør stå i bæredygtighedens og verdensmålenes tegn.

Det er rigtigt: Der er behov for handlinger, men: Det skal være de rigtige handlingers årti. For der er faktisk allerede mange handlinger derude. Der kører mange lastbiller til byggepladser i København. Der kører mange landbrugsmaskiner ude på markerne. Der er mange krydstogtskibe. Der produceres dag og nat. Affaldsmængderne hober sig op. Madspildet slår nye rekorder.

Men: Er det bæredygtigt byggeri? Er det den rigtige form for landbrug? Er det bæredygtig turisme?  Er det bæredygtige produktionsprocesser og livscyklusser? Svaret er: Nej, det er det ofte ikke. Vi gør faktisk meget, men meget af det, vi gør, er ikke-bæredygtigt. Mange af vore handlinger bringer os i forkerte retninger.  Det skal vi rette op på – med bæredygtige handlinger. Vi skal gøre det bedre; verden skal transformeres, og bæredygtighed skal være nøgleordet.

Vi skal ikke overforenkle. Dette handler om klimaet, og: Det handler om meget mere end klimaet. Klimaet er kun en del af den store bæredygtighedsdagsorden. Verdensmålene, den store dagsorden, handler om meget mere end klima.

Vi har så travlt med at finde ud af, hvem der er nummer 1, 2 og 3 med hensyn til at nå verdensmålene. Det er, som om det er et væddeløb mellem Danmark og Sverige. Det er det ikke; det er en alt for simpel og uproduktiv tænkning.

I stedet skal vi spørge: Hvor langt er vi hver især fra at være i mål. Det er det interessante og vigtige, og spørger vi om det, er svaret: Både Danmark, Norge, Finland og Sverige er langt fra mål; der er lande, der er endnu længere fra mål, end vi er, men det bliver det jo ikke bedre af. Vi har mere end nok at gøre med at fokusere på vor egen situation og vore egne tiltag.

På denne konference har vi fokus på handlinger, der bringer os i en bæredygtig retning. I 2030-Panelet, som jeg repræsenterer her, arbejder vi hele tiden med konkret at bidrage til opnåelse af Verdensmålene. Vi besluttede for godt ét år siden at igangsætte et projekt, hvis mål var at fokusere på situationen i Danmark og på de områder, hvor der er brug for handlinger i Danmark. Vi satte fokus på måling.

Derfor lancerede vi forleden, og i dag præsenterer jeg her, på vegne af 2030-Panelet, og i samarbejde med Danmarks Statistik og en række partnere med Deloitte i spidsen, en rapport med titlen: Gør Verdensmål til Vores Mål.

Rapporten er et enestående værktøj. Den siger ikke, hvad politikerne skal gøre; den peger på, hvilke områder, hvilke temaer, man skal fokusere på – som Folketing, regering, kommune, region, privat virksomhed, for at bidrage mest muligt til en bæredygtig udvikling.

På den måde folder rapporten de 17 verdensmål og de 169 delmål ud og peger på områder, hvor der bør formuleres politikker, hvor der bør sættes ind med handlinger. Det handler om data vedrørende konkrete punkter, der er relevante og nødvendige for at forstå bæredygtig udvikling i en konkret dansk kontekst. I rapporten taler vi om danske målepunkter.

Med rapporten henvender vi os til alle, der leder og styrer i Danmark.

For at kunne styre og lede, skal man have svar på to spørgsmål: Hvad er den aktuelle situation (hvor er vi?), og hvad er målet – hvor skal vi hen? Verdensmålene og de danske målepunkter i denne rapport giver svaret på, hvordan vi skal måle dette. Ikke blot i bløde vendinger, men med præcise angivelser.

For at sige det, som det er: Rapporten og arbejdet med den er en verdensbegivenhed. Ingen har gjort dette før. Det er et kæmpe skridt, vi tager med disse målepunkter. Vi kommer ingen vegne med verdensmålene, før det hele bliver konkret. Derfor håber jeg, at alle relevante parter i dette land vil bruge rapporten og dens resultater.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke de danske fonde, uden hvis støtte det ikke havde været muligt at gennemføre dette projekt. Det drejer sig om: Industriens Fond, Lundbeck-fonden, Nordea-fonden, Rambøll Fonden, Realdania og Spar Nord Fonden.

Vi skal tænke på, at verdensmålene er formuleret i så generelle vendinger, at de skal kunne forstås af og give mening i alle lande; derfor er der behov for, at alle lande foretager en sådan oversættelse, en sådan konkretisering, at det bliver muligt – meningsfyldt og præcist – politisk, styringsmæssigt og ledelsesmæssigt at sætte ind dér, hvor der er størst behov for det, og hvor det vil have den største effekt at sætte ind set i forhold til at nå verdensmålene.

Det er derfor, Vores mål-rapporten er så vigtig. Ja, den kan ikke undværes. Det er nu op til politikerne, embedspersoner, eksperter, analytikere og andre fra ministerier, styrelser, virksomheder, civilsamfundsorganisationer, at analysere rapporten og finde frem til de aktiviteter, man gerne vil i gang med, de beslutninger, man gerne vil tage, de projekter og den produktion, man gerne vil sætte i gang. Og så sørge for, at det alt sammen bidrager til social inklusion og ressourcemæssig og økonomisk bæredygtighed.

Vi hører ofte sætningen: ”Vi er jo kun et lille land”; underforstået: Så vi kan ikke rigtig gøre noget; vi betyder så lidt i den store sammenhæng, at det er ligegyldigt, hvad vi foretager os. Jeg vil sige det så tydeligt, jeg kan: Intet kan være mere forkert. Sandheden er: Hvis vi hele tiden peger videre til de største lande, de største virksomheder, de største byer – så kommer vi ingen vegne, så sker der ingenting. Vi skal tænke modsat: Alle er vigtige; også den mindste betyder noget i den store sammenhæng.

Under Corona-krisen blev det sagt – igen og igen: ”Det, du gør nu, gør en forskel”. ”Det, vi gør nu, gør en forskel – i Danmark og i verden. Hvis alle tænker sådan, så sker der noget. Opnåelsen af Verdensmålene er alles ansvar. Og alles mulighed. Det er et fælles projekt.

Der er mange, der er trætte af regulering og politiske indgreb. Derfor siger nogen: Alt dette med verdensmålene og bæredygtighed skal markedet klare; lad markedet løse alle disse problemer. Jeg tror, man kan sige fuldstændig krystalklart: Markedet kan ikke løse de udfordringer, der er forbundet med at nå verdensmålene.

Markedet, virksomhederne, byerne, kommunerne, civilsamfundet – alle skal hjælpe, alle er nødvendige aktører og spillere. Men Folketinget – og EU – og en række andre parlamenter og regeringer skal sætte rammerne, skal formulere de incitamenter – positive og negative, belønninger og afgifter, der er nødvendige for at få virksomheder, husholdninger, kommuner til at bevæge sig i de rigtige og bæredygtige retninger. Rammer og reguleringer er ubetinget nødvendige.

Verdensmålene handler om en bedre verden for mange millioner mennesker. Hovedprincippet bag verdensmålene er: Leave no one behind. Ingen må lades i stikken. Alle skal med. Jeg tror, man må sige – klart og lige ud: Skal vi nå verdensmålene, kommer det til at koste.

Gabet mellem den tilstand, verden lige nu befinder sig i, og den tilstand, som verden bør befinde sig i, når vi kommer frem til år 2030, er stort. De danske målepunkter, som rapporten indeholder, skal hjælpe os til at præcisere, hvor stort dette gab er, og hvor det ser værst ud, dvs. hvor de største udfordringer – og muligheder – er.

At forestille sig, at vi kan udfylde disse gab, nå disse mål, uden at mange af os må bære ofre, er urealistisk. Det kræver store ændringer, også mange gode ændringer, at realisere verdensmålene. Og vi må være realistiske: Man kan ikke gennemføre store ændringer uden store ændringer. Man kan ikke fortælle befolkningen, at man kan gennemføre verdensmålene, herunder løse klimaudfordringerne, uden at nogen kan mærke det. Både positivt og negativt. Både fordele og ofre. Selvfølgelig kommer vi til at mærke det.

For Danmark handler verdensmålenes realisering om at transformere det enestående velfærdssamfund, som mange og store flertal i det danske Folketing gennem årene har udviklet. Dette velfærdssamfund er på mange måder noget helt særligt i verden, men det er også på mange områder og måder et ikke-bæredygtigt samfund. Det danske velfærdssamfund skal i de næste ti år udvikles til at blive et bæredygtigt velfærdssamfund. De danske målepunkter er en vigtig del af det projekt.

I 2030-Panelet er vi stolte af at kunne præsentere en rapport, der kan få enorm betydning i fremtiden. Med rapporten i hånden kan vi som næste skridt også tydeligt pege på, hvor vi blandt andet mener, der bør sættes ind i Danmark. Derfor har 2030-panelet – som en samlet gruppe af eksperter – udarbejdet et katalog af anbefalinger til danske politikere. Helt konkret har vi formuleret 39 anbefalinger fordelt på syv emner, som vi håber, politikerne her på Christiansborg, vil lytte til. I sidste uge drøftede vi anbefalingerne med 2030-Netværket, og det var meget givende og inspirerende. Sagt i beskedenhed fik 2030-panelet megen ros for anbefalingerne og for sit arbejde.

I næste uge skal vi drøfte vores anbefalinger med Finansminister Nicolai Wammen. Det ser vi meget frem til; jeg tror, vi kan præsentere anbefalinger, som kan være nyttige i regeringens arbejde med politikudvikling. Det er min vurdering, at Danmark kan og bør placere sig i forreste række i verden, og være den rollemodel for bæredygtig udvikling, som jeg tror mange lande i verden forventer at se Danmark som. Danmark bør være det førende land i verden, når det handler om arbejdet med verdensmålene. Med dagens rapport tager vi et vigtigt – og nødvendigt – skridt i den retning.

Tak for ordet.

Hele konferencen “A Decade to Action” kan ses her.

“Store ændringer kræver store ændringer”
– Steen Hildebrandt